Kollektivhuset Nørrevænget
- 88 dejlige lejligheder & gode fælles faciliteter

Mere end en bolig!
Kollektivhuset Nørrevænget er et helt særligt sted at bo i Vejle. Med en skøn beliggenhed på en af Vejles bakketoppe danner huset rammerne om et enestående fællesskab i trygge rammer. Her er mulighederne mange for at dele hverdagen med andre beboere - hvad enten det er over middagen i spisesalen, til en kop kaffe i læsestuen eller en slentretur i haven.
Huset er velholdt, lejlighederne lyse og haven stor og privat. Vores professionelle køkken serverer velsmagende mad - lavet fra bunden - med friske råvarer. Kollektivhuset Nørrevænget er meget mere end en bolig. Kontakt os, hvis du er interesseret i at blive en del af dette fantastiske sted!
Fakta om huset:
- Huset er opdelt i afd. A (mod syd) og afd. B (mod nord)
- Huset er opført i 7 etager – og der er elevatorer i såvel A som B.
- Der er gode parkeringsforhold ved bygningen, samt garager og carporte.
- Der er indkøbscenter få hundrede meter fra huset.
- Gode busforbindelser med busstop på Moldevej – lige udenfor grunden.